Make your own free website on Tripod.com

For at kunne beskrive Jugend stilen som senere inspirerede eller provokerede danske kunstnere og akitekter til skøn virke stilen, må man tilbage til midten af det 19 årh. og til England, hvor industrialiseringen fandt sin spæde begyndelse, mere end 50 år tidligere end i andre lande.

De engelske kunstnere og udøvere reagerede derfor på noget man knapt kendte andre steder i Europa; den uskønne industri produktion og den første industris tanker om industriarbejde.

Et er at mange engelske arbejdere arbejdede under meget kritisable forhold, et andet er, at der var vandtætte skodder imellem industri og kunstnerisk udførelse. Ønsket om at forene kunst og industri produkter i en højere enhed, resulterede i en bevægelse der tegnedes af William Morris og John Ruskin.

Inspirationen kom fra middelaldren hvor eks. smeden ofte også var kunstner.

Målet var at håndværkeren ikke skulle arbejde som en maskine men sætte sit personlige, faglige præg på enhver produktion. Farverne skulle være naturlige og gamle teknikker og materialer blev taget i brug.

Man ville gøre sig fri af tidligere tiders stramme retningslinjer og samtidig sikre en kunstnerisk ramme omkring den monotome industriproduktion.

Stilen slog bla igennem i engelske haveanlæg hvor Man anlage "vilde" haver hvor den naturlige vækst var i højsædet.

Begejstringen for fortiden, gjorde at gotikken blomstrede op igen, man byggede bla slotte i gammel middelalder stil og opførte kustige ruiner i baghaven.

Den stærke uvilje mod den strenge linje bredte sig og førte til sidt til et fletværk af ornamenterede linjer som blev et vigtigt kendetegn ved Modern style og den senere arts and crafts bølge. En af de meningsdannende udtalelser fra John Ruskin var "Ornamentet er arkitekturens oprindelse".

I 1877 blev der på William Morris initiativ dannet "The arts and krafts society" , et selskab af håndværkere, kunstnere og arkitekter. Oversættes navnet til dansk, bliver det med lidt god vilje til "Skøn virke" men inden det danske selskab blev en realitet skulle bølgen af artkraft spredes ud over Europa.

Den engelske arts and crafts bevægelse kom i eftertiden til at hedde "Liberty" eller "Modern style".

I resten af Europa forgrenede ideerne sig under mange forkellige navne og alle steder med et nationalt islæt. Hvad der var rigtigt i England tog man afstand fra i Frankrig og i Tyskland foretrak man en en blanding af de to. Den danske Skøn virke bevægelse skete også som en reaktion, nemlig på den tyske Jugend stil. Slægtskabet imellem de mange europæiske retninger var dog ikke til at tage fejl af. Alle hyldede de de florale former og gik op i sammenhængen mellem kunst og konstruktion.

Bevægelsen fik samlet en vigtig inspiration fra den anden side af kloden. I 1854 blev Japan genåbnet. Efter århundrede i total isolation fra omverdenen, faldt den japanske tradition med at betragte sine håndværkere som kunstnere i fin tråd med arts and crafts