Make your own free website on Tripod.com

For at kunne beskrive Jugend stilen som senere inspirerede eller provokerede danske kunstnere og arkitekter til skønvirke stilen, må man tilbage til midten af det 19 årh. og til England, hvor industrialiseringen fandt sin spæde begyndelse, mere end 50 år tidligere end i andre lande.

De engelske kunstnere og udøvere reagerede derfor på noget man knapt kendte andre steder i Europa; den uskønne industriproduktion og den første industris tanker om industriarbejde.

Et er at mange engelske arbejdere arbejdede under meget kritisable forhold, et andet er, at der var vandtætte skodder imellem industri og kunstnerisk udførelse. Ønsket om at forene kunst og industri produkter i en højere enhed, resulterede i en bevægelse der tegnedes af William Morris og John Ruskin.

Inspirationen kom fra middelalderen hvor eks. smeden ofte også var kunstner.

Målet var at håndværkeren ikke skulle arbejde som en maskine men sætte sit personlige, faglige præg på enhver produktion. Farverne skulle være naturlige og gamle teknikker og materialer blev taget i brug.

Man ville gøre sig fri af tidligere tiders stramme retningslinjer og samtidig sikre en kunstnerisk ramme omkring den monotone industriproduktion.

Stilen slog bla igennem i engelske haveanlæg hvor man anlagde "vilde" haver hvor den naturlige vækst var i højsædet.

Begejstringen for fortiden, gjorde at gotikken blomstrede op igen, man byggede bla slotte i gammel middelalder stil og opførte kunstige ruiner i baghaven.

Den stærke uvilje mod den strenge linje bredte sig og førte til sidst til et fletværk af ornamenterede linjer som blev et vigtigt kendetegn ved Modern style og den senere arts and crafts bølge. En af de meningsdannende udtalelser fra John Ruskin var "Ornamentet er arkitekturens oprindelse".

I 1877 blev der på William Morris initiativ dannet "The arts and crafts society" , et selskab af håndværkere, kunstnere og arkitekter. Oversættes navnet til dansk, bliver det med lidt god vilje til "Skøn-virke" men inden det danske selskab blev en realitet skulle bølgen af artcraft spredes ud over Europa.

Den engelske arts and crafts bevægelse kom i eftertiden til at hedde "Liberty" eller "Modern style".

I resten af Europa forgrenede ideerne sig under mange forkellige navne og alle steder med et nationalt islæt. Hvad der var rigtigt i England tog man afstand fra i Frankrig og i Tyskland foretrak man en en blanding af de to. Den danske Skønvirke bevægelse skete også som en reaktion, nemlig på den tyske Jugend stil. Slægtskabet imellem de mange europæiske retninger var dog ikke til at tage fejl af. Alle hyldede de de florale former og gik op i sammenhængen mellem kunst og konstruktion.

Bevægelsen fik samlet en vigtig inspiration fra den anden side af kloden. I 1854 blev Japan genåbnet. Efter århundreder i total isolation fra omverdenen, faldt den japanske tradition med at betragte sine håndværkere som kunstnere i fin tråd med arts and crafts ideerne. De japanske ideer stømmede til Europa og gjorde bla designet slankere.

I Frankrig tog man mange af ideerne fra England til sig , men forkastede begejstringen fra gotikken. Det specielle ved den franske Art Nouveau stil var at de florale former også fik en væsentlig indvirkning på selve konstruktionen. Det kom bla til udtryk i møbler hvor stole og bordben kunne smyge sig i asymmetriske planterænker.

Art Nouveau kunstnernes største præstation var da de samlet præsenterede en række banebrydende værker på verdensudstillingen i Paris i 1900.

Fra Paris tog mange tyske kunstnere og håndværkere hjem fulde af inspiration, men den tyske Jugend stil faldt alligevel mere i tråd med Modern style. De kunstneriske udtryk blev igen mere underlagt konstruktionen.

Jugend stilen udsprang fra München og karakteristisk var de mange forbund og sammenslutninger af kunstnere , arkitekter og håndværkere. Flere andre steder i Tyskland, bla. i Berlin voksede centre frem.

Fra 1914 blev det danske blad Skønvirke udgivet og den danske bevægelse har fået navn efter dette. Man byggede da også på de engelske arts and crafts principper og på Jugend stilen fra Tyskland. Man ville dog gerne lægge afstand til især Tyskland og stræbte i højere grad imod det personlige præg. Men inspirationen var alligevel klar, ligesom inspiration fra England og Japan havde stor indflydelse.

Et specielt træk ved den danske skønvirke stil er inspirationen fra det oldnordiske. som går igen i udsmykninger på møbler og huse.

Bevægelsen tegnedes af bla Thorvald Bindesbøll der var banebrydende for udviklingen af Skønnevirkestilen. I 1880erne var Bindesbøll med til at stifte Dekorationsforeningen med det formål at udbrede kunsthåndværket på industriel basis og derved gøre det til folkeeje.

Skønvirke skal ikke ses som en selvstændig dansk stil men som en bearbejdning af art craft principperne. Hvornår Skønvirke tiden slutter er svært at sige, men stilen kulminerede på Landsudstillingen i Århus 1909 hvor arkitekten Anton Rosen lod den danske udgave af Art Nouveau og Sezession stilen blomstre.